Herhjemme er tiden gået lidt i stå idet vi den seneste ugestid på skift har været syge. Først var det Thores tur henover weekenden, siden min og nu mandens tur til at forsvinde i dynerne og selvom jeg ikke selv er helt på toppet endnu, har jeg det helt sikker meget bedre end han, og forsøger derfor at holde mig vågen og passe børnene. Nu krydser jeg bare fingre for at ikke også Asta skal turen igennem...
Derfor er mails, stofsalg og lignende selvfølgelig kommet i anden række den sidste tid, så hvis nogen savner svar på noget, ved i nu hvorfor. Jeg indhenter det forsømte så snart jeg kan.
Heldigvis er der kommet en masse post, som jeg har ventet med spænding, de seneste dage - og også et par overraskelsesbreve. Det var god timing midt i al elendigheden. I en af pakkerne var denne lille havfrue, som jeg har købt. Den ligger i vores vindueskarm ved spisebordet og minder os lidt om fædrelandet. Utroligt så meget man kan komme til at savne sit land af at bo på den anden side af kloden et lille års tid...
Jeg ser på mange måder Danmark mere udefra, og selvom det ikke er perfekt, er det alligevel der jeg hører til og ønsker at mine børn skal vokse op.
Noget af det jeg holder mest af ved Danmark er velfærdstanken - at alle bidrager via skatten og alle får del i velfærden - når vi bliver syge, skal uddanne os og på mange andre måder. Desværre synes jeg at meget tyder på at mange er ved at vende sig fra
den universelle velfærdsmodel, hvilket jeg vil benytte lejligheden til at advare imod.
Da vi kom til New Zealand var glæden først stor over at opdage at vi på kun én løn - som endda er lavere end hvad man får for et tilsvarende job i Danmark - både kunne leje hus med have, have bil og ellers have et fornuftigt beløb derudover til alt andet - blandt andet fordi skatten er lav hernede.
Glæden fortog sig imidlertid efter lidt tid, da vi opdagede at fattigdommen i New Zealand er som intet vi kender til i Norden. Jeg synes det er en alt for høj pris at betale for lavere skat at vide, at der er børn som går sultne i seng, familier som ikke har råd til at varme deres huse op om vinteren og børn som dør af sygdomme, som ellers anses for udryddede i de industrialiserede lande...
På relativt kort tid er det New Zealandske velfærdssystem blevet ødelagt af regeringer, som ønskede lavere skatter og mere brugerbetaling. Det sætter sig dybe spor i samfundet og gør det meget sværere at bryde social arv, hvilket er skidt for både den enkelte og for samfundet.
Mere fakta om den universelle velfærd i Danmark kan læses i de fremragende artikler
her og
her. Til alle som er den mindste smule politisk interesserede vil jeg anbefale dem - eller måske især til dem som ikke er.
Det endte med at blive et meget politisk indlæg med nogle tanker jeg længe har gået med, og selvom det måske er lidt anderledes end hvad jeg ellers skriver om her på bloggen, synes jeg der skal være plads til lidt af det ind imellem også...
