Willowbank og påfugledans

Her i byen, hvor meget er lukket på grund af jordskælvene, er der heldigvis stadig ting i nærheden at tage sig til for en børnefamilie. Da vi boede i Danmark nød vi at have årskort til Zoologisk Have. Det er nu erstattet af årskort til Willowbank, som er den skønneste dyrepark i udkanten af Christchurch. Vi har efterhånden været der en del gange, da det er ret tæt på vores hjem.

Parken er fuld af specielle New Zealandske dyr og selvom dette blogindlæg har rimeligt mange billeder, blev der ikke plads til mange af dem i denne omgang.

Vi startede med at fodre ålene - noget som Thore har samlet mod til.

Mellem billederne her nappede en af ålene Thore i fingeren og så fik Stinus lov at overtage fodringen.

Parken består af en lang sti. På vejen er der låger, der adskiller de forskellige områder og holder de mange fritgående dyr adskilt. Det fungerer rigtigt godt og stedet har langt fra så mange gæster som man kender det fra tilsvarende steder i Danmark. Det gør det til en rigtigt afslappende tur.

De små wallabyer er nysgerrige og kommer tæt på.

Sjovt nok fascinerer de helt små naturoplevelser ofte børn ligeså meget, som de store.

Asta var særligt fascineret af lemurerne med de fine haler.

Også en guldfasan tiltrak sig opmærksomhed.

Der er også et område med bondegårdsdyr. Det er så fint lavet i gammel stil og fortæller historien om hvordan landbrugets dyr og maskiner kom til New Zealand.

Her gik også den fineste påfugl rundt.

Den fik lyst at imponere med sine fine halefjer, så det skulle foreviges grundigt...

Jeg synes det er et vildt imponerende syn og jeg tror aldrig at jeg har set så fin en påfugl. Synes ofte de er lidt forpjuskede at se på.

Det fine syn ledsaget af den brusende lyd, der kommer, når påfuglen ryster fjerene, imponerede ikke kun mig, men også den det egentlig var tiltænkt. Og jeg smuttede videre for ikke at forstyrre romantikken...

I øvrigt læste jeg mig lige til at påfuglen tilhører fasanfamilien, så den smukke guldfasan er en slægtning til påfuglen her.

I landbrugsområdet står også en gammel traktor, som Thore altid skal køre en tur på.

Til sidst får I lige det for New Zealand ikoniske bregneskud.

Ønsker en god dag!

Akelejer

Endelig er mine yndlingsblomster sprunget ud! Det var fantastisk at opdage at haven, som vi jo kun har haft siden sidste sensommer, var fuld af de smukke blomster. Jeg husker engang at have læst et citat af Camilla Plum, som mente at akelejer ikke er for ordensmennesker. Det har hun sikkert ret i. Jeg er ret pertentlig med detaljer og selektivt ordensmenneske, hvis man kan kalde det det, men overraskende god til at ignorere kaos omkring mig. Det er sikkert en meget god evne som hjemmegående... Det minder jo egentlig om den måde, de fleste af os blogger på. Vi fordyber os i de lækre detaljer, og ser det smukke igennem linsen. Sådan har jeg det også generelt. Hvis porcelænet er smukt, gør det ikke noget at det står til opvask...

Thore har allerede opdaget at akelejen er min yndlingsblomst og plukkede forleden denne buket til mig. Jeg elsker de spinkle stængler med deres afrundede blade og de små klokkeformede blomster.

Hvad er mon din yndlingsblomst? Hvis andre da har sådan én...

Skån bordet

I dag får I lige et glimt af vores fine bordskånere fundet på forskellige danske loppehjemmesider. De er en af den slags små ting, som man kan nyde i brug hver dag, og som ikke får lov at stå og samle støv...

Især synes jeg at den lille med hjerter er sød.

Hav en dejlig weekend!

Glimt fra børneværelset og -garderoben

Huset her bliver stadig mere og mere hjemligt efter det blev malet for et par måneder siden. Ved lejlighed får I en større rundvisning, men i dag må I nøjes med udvalgte glimt af vores nyligt ophængte knagerækker og lidt fra børneværelset.

Vi har byttet lidt rundt på rummene, så det værelse, der var tiltænkt børnene som soveværelse i stedet er blevet vores - og de har fået vores gamle. Asta sover dog stadig hos os, men når hun er klar, flytter hun.

I weekenden fik vi børnenes knagerækker op. Jeg har igennem tiden samlet hele fire stykker af de røde knagerækker med elefanter og næsten selv tænkt at det var i overkanten, men nu viser det sig at de tre, som er kommet med til New Zealand i hvert fald ikke er for mange.

Her kan I også se vægfarven, der som sagt er en slags cremefarvet, hvilket nok er det nærmeste man kommer hvide vægge her - medmindre man selv ejer et hus, hvilket vi altså ikke gør. Mest populært i New Zealand er det at male sine vægge beige eller lysegrå - og det er jeg meget taknemmelig over at være sluppet for. Og så er jeg sikker på at hvide vægge vil være noget jeg værdsætter lidt ekstra, når vi er tilbage i Danmark om nogle år.

Knagerækkerne her hænger bag den ene hoveddør og den nederste lige i Thores højde.

Den sidste knagerække hænger på børnenes værelse med klæd-ud-tøj.

På børneværelset hænger også et par tegninger, som min veninde Ina har tegnet til børnene. Hun udgiver i øvrigt lige om lidt en grafisk novellesamling, der hedder "Små dyr", som man kan læse mere om her, og som jeg glæder mig til selv at læse. Jeg elsker hendes streg, som både er enkel og udtryksfuld - og rummer rigtigt meget varme også.

Vi har købt ny seng til Thore, som for nyligt flyttede ind i det værelse, der på sigt bliver begge børnenes soveværelse. Her putter dukken Oldemor, som jeg har lavet til Thore på et af Lisbeths dukkekurser.

Over sengen hænger Thores natlampe, som både han og jeg holder meget af.

Gåsepigen er også kommet op. Grunden til at tingene hænger på disse trælister er i øvrigt at selve væggene i soveværelserne er lavet af et vildt porøst materiale a la opslagstavle. Ikke så praktisk...

Også den ene af børnenes uroer er kommet op.

Snart skal der også plakater op på børneværelset. Når det er lidt mere færdigt får I lige et kig på hele rummet.

Hav en god dag!

Oprydningssalg i blogbutikken

Jeg har ryddet lidt op i stofbunkerne og lagt nogle store blandede stofpakker i blogbutikken.

De kan findes lige her.

Samling af små Dick Bruna-bøger

Jeg har i noget tid samlet på de små billedbøger af Dick Bruna - både dem med Miffy og andre historier. I Danmark var jeg kun heldig en enkelt gang at finde en på dansk, så jeg besluttede at de måtte blive på engelsk i stedet. Teksterne er jo ikke de mest komplicerede, så det går fint at oversætte, mens man læser op.

I dag kunne jeg føje hele fire bøger til samlingen. Så vidt det er muligt køber jeg de gamle bøger, men undtagelser er der plads til.

Deriblandt bogen om Snehvide, som vist aldrig har været så børnevenlig.

Samlingen tæller som sagt også en del bøger med Miffy. Og inden nogen bliver urolige for det øverste venstre billede, kan jeg afsløre at det ikke er Miffy, men hendes bedstemor, som dør.

Jeg synes illustrationerne er så skønne!