torsdag den 8. november 2012

Stilstand og tanker om Danmark og velfærd

Herhjemme er tiden gået lidt i stå idet vi den seneste ugestid på skift har været syge. Først var det Thores tur henover weekenden, siden min og nu mandens tur til at forsvinde i dynerne og selvom jeg ikke selv er helt på toppet endnu, har jeg det helt sikker meget bedre end han, og forsøger derfor at holde mig vågen og passe børnene. Nu krydser jeg bare fingre for at ikke også Asta skal turen igennem...

Derfor er mails, stofsalg og lignende selvfølgelig kommet i anden række den sidste tid, så hvis nogen savner svar på noget, ved i nu hvorfor. Jeg indhenter det forsømte så snart jeg kan.

Heldigvis er der kommet en masse post, som jeg har ventet med spænding, de seneste dage - og også et par overraskelsesbreve. Det var god timing midt i al elendigheden. I en af pakkerne var denne lille havfrue, som jeg har købt. Den ligger i vores vindueskarm ved spisebordet og minder os lidt om fædrelandet. Utroligt så meget man kan komme til at savne sit land af at bo på den anden side af kloden et lille års tid...

Jeg ser på mange måder Danmark mere udefra, og selvom det ikke er perfekt, er det alligevel der jeg hører til og ønsker at mine børn skal vokse op.

Noget af det jeg holder mest af ved Danmark er velfærdstanken - at alle bidrager via skatten og alle får del i velfærden - når vi bliver syge, skal uddanne os og på mange andre måder. Desværre synes jeg at meget tyder på at mange er ved at vende sig fra den universelle velfærdsmodel, hvilket jeg vil benytte lejligheden til at advare imod.

Da vi kom til New Zealand var glæden først stor over at opdage at vi på kun én løn - som endda er lavere end hvad man får for et tilsvarende job i Danmark - både kunne leje hus med have, have bil og ellers have et fornuftigt beløb derudover til alt andet - blandt andet fordi skatten er lav hernede.

Glæden fortog sig imidlertid efter lidt tid, da vi opdagede at fattigdommen i New Zealand er som intet vi kender til i Norden. Jeg synes det er en alt for høj pris at betale for lavere skat at vide, at der er børn som går sultne i seng, familier som ikke har råd til at varme deres huse op om vinteren og børn som dør af sygdomme, som ellers anses for udryddede i de industrialiserede lande...

På relativt kort tid er det New Zealandske velfærdssystem blevet ødelagt af regeringer, som ønskede lavere skatter og mere brugerbetaling. Det sætter sig dybe spor i samfundet og gør det meget sværere at bryde social arv, hvilket er skidt for både den enkelte og for samfundet.

Mere fakta om den universelle velfærd i Danmark kan læses i de fremragende artikler her og her. Til alle som er den mindste smule politisk interesserede vil jeg anbefale dem - eller måske især til dem som ikke er.

Det endte med at blive et meget politisk indlæg med nogle tanker jeg længe har gået med, og selvom det måske er lidt anderledes end hvad jeg ellers skriver om her på bloggen, synes jeg der skal være plads til lidt af det ind imellem også...

14 kommentarer:

  1. Håber snart i alle er på toppen - det lyder som en træls omgang..god bedring:-) Jeg synes dine tanker omkring velfærd er interessante og bestemt fint også at have på din blog.. Jeg blev for alvor rørt over vores velfærdssystem under Veras sygehusophold, der i et land med brugerbetaling havde bevirket at vi havde måtte gå fra hus og hjem...Det er jeg dybt taknemmelig over og betaler skat med glæde:-) Mange tanker fra den anden side af kloden:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt at høre at der blev taget hånd om Vera og Jer, da hun var syg :) Det er så vigtigt og helt forkert, hvis man skulle ruineres i en i forvejen ulykkelig situation. Det giver bare ingen mening.

      Kh. Mirjam

      Slet
  2. Jeg klikkede lige ind på dine link, og det er godt nok tankevækkende læsning. Også det på din blog. For jo vi vil jo alle gerne have kæmpe rådighedsbeløb, men ikke hvis det er på bekostning af velfærdssamfundet. Det er ganske enkelt forfærdeligt, hvis børn går sultne i seng og må bo i huse uden varme om vinteren. Slet ikke til at bære!
    Det kan nok ikke helt undgås, men det kan begrænses - og det samt meget andet betaler jeg gerne høj skat til.
    Efter Jonathan blev syg, har jeg heller ikke en eneste gang tænkt, at jeg betaler for meget i skat. Og kommer heller ikke til at tænke det. For vi fik prompte den bedste hjælp. Åh hvor har jeg tot prist mig lykkelig for at bo i DK.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, netop - børnefattigdom er slet ikke til at bære og jeg ønsker på ingen måde flere penge til luksusforbrug på bekostning af andre mennesker.

      Jeg tror faktisk at vi i Danmark har undgået det rimeligt godt - tror ikke at der er mange som virkelig ikke har til mad og varme. Måske nogle af de flygtninge, som er på starthjælp. Men mit indtryk er at fattigdommen, som jo findes i Danmark, er af en helt anden karakter end her. De basale behov er dækket i Danmark medmindre der er store sociale problemer :)

      Det er rigtigt godt at høre at I fik den bedste hjælp til Jeres Jonathan. Sådan skal det være :) <3

      Kh. Mirjam

      Slet
  3. jeg kunne ikke være mere enig!
    jeg kender mange der mener noget andet fordi de ikke synes man er "fri" når man er tvunget til at leve af samfundet...
    jeg har svært ved at se hvordan man er mindre "fanget" ved at leve af almisser fra andre...

    mit eneste problem med det danske system er, at jeg synes det er ret problematisk at politikerne er så uvillige til at være upopulære at de ikke rigtigt får ryddet op i uhensigtsmæssige udgifter (her tænker jeg blandt andet på manglende brug af energi-forbedringer ved offentlige institutioner, besparelser der kan opnåes ved optimerede lysreguleringer og så videre).. og så synes jeg at staten i for høj grad har påtaget sig opdragelsen af børn (ikke helt rigtigt formuleret, men jeg orker ikke lige at taste en længere forklaring med telefonen ;-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt sikkert rigtigt mange ting i det danske system, som med fordel kan forbedres og forenkles. Og jeg har det nok også lidt som du med hensyn til opdragelsen af børn - eller i hvert fald har jeg et problem med at det er så svært at få tid sammen med sine børn. Det danske system er bundet op på at to forældre arbejder ude og det er hårdt for de fleste og mange ønsker mere tid med børnene mens de er små. Det synes jeg man skulel imødekomme mere - primært for børnenes, men også for forældrenes skyld.

      Kh. Mirjam

      Slet
  4. Tak for en spændende læsning og gode links. Helt enig i velfærdstankerne, og har tænkt tidligere på, at DK og Norden ikke blev ramt af krisen så hårdt som mange andre lande... Vi klynker måske alt for meget, men overordnet er det da ikke så ringe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og ja, jeg tror at du har lidt ret i at der er for meget klynk ;)

      I hvert fald synes jeg det er meget farligt, hvis man naivt flirter med tanken om at ændre velfærdssystemets struktur uden at overveje de meget alvorlige følger det vil få.

      Kh. Mirjam

      Slet
  5. Nu har vi ogsaa boet i NZ under en Labour regering og jeg kan fortaelle dig, at ikke meget var anderledes. Der er lige saa meget (eller lidt) fri sygehus, folkepension i dag, som foer:)

    Tag en snak med nogle af "de gamle" kiwier, og du vil finde ud af at de aendringer der blevt lavet, var noedvendige. Landet var ved at gaa konkurs, og i 80'rne havde kiwierne gennemsnitlig den laveste indkomst i I-landene. Inden NZ blev "libraliseret" var det saa lukket en oekonomi at man ikke en gang kunne haeve us dollars, uden at skulle "soege" om det, da det var en begraenset commodity.
    Any how, snak med nogen som ved lidt mere om det (historisk), og det vil give dig et andet perspektiv. Det er nemt at komme med sine "danske oejne" og se alt det som er galt, og som man synes er "meget" bedre i DK, men man glemmer at tage hoejde for mange andre ting... hvor begraenset og isoleret en oekonomi NZ er, at der har et stort problem med "brain drain...

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget spændende at høre mere om udviklingen i New Zealand - det er faktisk noget jeg gerne vil læse mere om. Jeg ved godt at New Zealand har nogle udfordringer i forhold til hvor isoleret det er.

      Det som undrer mig mest er børnefattigdommen, som jeg synes man måtte kunne finde nogle konkrete løsninger på, fx. skolemad i de skoler med de fattigste børn, betaling af elvarme til de fattigste familier etc. Som det er nu vil der jo være en massiv social arv, som i høj grad vil skade landet på sigt - og skabe færre "brains" jvf. din kommentar.

      Mange tak for dine input. Jeg erkender ikke at vide meget om NZ's økonomi og historiske udvikling på det område, men mener at politiske valg er en ting, som styrer samfundets retning.

      Kh. Mirjam

      Slet
    2. Jeg er helt enig med dig i at boernefattigfdommen er enorm og den sociale arv er et problem. Men meget af dette bunder i meget mere end politik, desvaerre. Bla. tror jeg den sociale arv er naermest umulig at slippe, saa laenge landet er saa splittet og der er saa meget vrede imellem pakeha og maori... men det er en lang diskussion:)
      Naar det saa er sagt, saa synes jeg det er meget bedre at have smaa boern (naar man er fra middelklassen) i NZ end DK, noget jeg har indset efter vi er returneret til DK. Her taenker jeg ikke pengemaessigt. Men I DK sender naermest alle deres boern i institution (hvilket til dels er en priotering, da danske foraeldre klart oensker at leve bedre og have flere materielle goder, end vi har oplevet hos kiwierne) og derfor er der saa faa tilbud til smaa boern (over et aar). Jeg er traet af at vente 2 uger paa en tid hos laegen, hvor det tog max en dag i NZ (ogsaa gratis) osv. osv.
      Vi er glade for at vaere tilbage i DK pga. familien, men er ogsaa allerede lidt traet af danskere, som beklager sig over alt det de ikke faar (bare se os, vi brokker os ogsaa allerede... det er nemt at falde ind i de gamle vaner):)

      Slet
    3. Ja, det med splittelsen mellem de etniske grupper synes jeg er meget svært at få et indtryk af, når man kommer udefra. Man fornemmer at ikke alt er den idyl, man ser på overfladen, men så heller ikke så meget mere. Det er svært at komme lidt dybere, når man ikke er en del af samfundet sådan rigtigt, hvis du forstår.

      Og jeg er helt enig med dig i at NZ er meget mere børnefamilievenligt - i hvert fald når man er middelklasse. Det er noget jeg sætter STOR pris på. Indlægget var på ingen måde ment som en fyldestgørende sammenligning af de to lande. Det håber jeg ikke, at jeg giver indtryk af. For jeg synes at DK kunne lære meget af NZ, når det gælder børneliv i middelklassen. Ingen grund til at børn er væk fra deres forældre hele dage medmindre man absolut vil. Jeg nyder at gå hjemme og stadig have min søn i en god og gratis (!) offentlig børnehave hernede nogle timer om ugen.

      Jeg sætter også pris på at kiwierne er mindre materialistiske. Jeg er måske materialistisk på den måde at det for mig ikke er ligemeget hvilke ting jeg omgiver mig med, men det behøver bestemt ikke være det dyreste eller nyeste, hvilket er meget foreneligt med livsstilen hernede :)

      Og ja, jeg er også træt af det, når danskerne brokker sig uden god grund. Mest den der mangel på at de værdsætter privilegierne. Det er også en af de ting jeg vil opfordre til - at folk ser, hvor meget de har. Selvom der da er et par ting, jeg synes er for meget under pres i DK. Børneinstitutionerne er fx. i verdensklasse, som folk gerne vil tro. Den børnehave vi har her i NZ fungerer bedre end den vi havde i DK - ikke at det er godt grundlag for statistik ;)

      Var det forresten ikke dfig der boede på Nordøen og havde den der fine blog? Kan jeg få link igen mon?

      Kh. Mirjam

      Slet
  6. Åh, den danske model. :)

    Jeg er selv født og opvokset i et uland- ja, helt bestemt Mellemøsten (med små afstikkere til andre steder undervejs) og kan godt se hvad du mener. Man kan vende sig til meget- men vender nok typisk tilbage til det man er vant til! ;)

    Kram
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg at man er tilbøjelig til. Men det er sjovt at se alt det vante lidt udefra eller i hvert fald opdage at det ikke er en selvfølge.

      Kh. Mirjam

      Slet

 
Related Posts with Thumbnails