Englen her lavede jeg i dag efter Lisbeths fine DIY, som du finder her.
Jeg tilføjede et lille guldbånd om hovedet og nyder at kigge på den fine engel, der udover at pynte minder mig om en af mine bedste veninder - veninder som jeg savner at se, men nyder stadig at have nær kontakt med - selvom det ikke er helt det samme, når afstanden er så stor. Men jeg føler mig heldig at vide at de er der, når jeg er hjemme i Danmark igen...
Thore har også lavet julepynt i dag - eller i hvert fald farvesorteret på eget initiativ og klistret pailetter på små juletræer i bedste børnehavestil. Når han er hjemme så stor en del af tiden er der god tid til den slags sysler og vi burde jo egentlig gøre meget mere af den slags.
Han går i børnehave atten timer om ugen og Asta er hjemme hos mig hele tiden. Her i New Zealand er det nemlig ikke normalt at sende små børn i vuggestuer. De fleste børn starter først i institution, når de er tre år og går så langt færre timer end det er almindeligt i Danmark. Det har mange fordele som jeg ser det og passer i hvert fald godt til vores familie. Jeg synes det ville være godt, hvis tingene i Danmark kunne indrettes lidt mere familievenligt, så børn og forældre havde mere tid sammen.
God dag!





Ja, jeg er jo overraskende nok enig med dig;o) Samfundet burde indrettes langt mere familievenligt. Jeg har masser af idéer til, hvordan man kunne gøre det, så man stadig kunne få en masse faglighed, selvom man er hjemmegående. Synes samfundet skulle indrettes, så man i perioder kunne arbejde meget og i andre perioder lidt. Der burde indrettes små fællesskaber, hvor kvinder og mænd, som passede børnene, kunne mødes og være sammen og inspirere hinanden. Nå, men jeg kan snakke meget længe om det og det kan vi jo tage over skype;o)
SvarSletJa, det ville være så godt med en anden struktur - for både (og især) børnene, men også forældrene. Og det kunne sagtens gøres fleksibelt og involvere mændene en hel del, hvis den enkelte familie ønskede det.
SletDet må vi sludre mere om på Skype ved lejlighed.
Stort kram <3
Det ville være skønt hvis der i Danmark blev sat mere fokus på familielivet. Jeg går på barsel med barn nr. 3 lige nu, og synes det er skønt at have tid til alle mine børn, sikke en ro det giver i hverdagen og i familien.
SvarSletJeg glæder mig iøvrigt rigtig meget til at følge dig på bloggen og se, hvordan du kommer til at jule i sommervarmen. Jeg er sikker på, at du finder på masser af kreative ideer.
Kh Louise
Ja, det er der ikke meget fokus på. Det er meget entydigt karrieren der fokuseres på fra især politikernes side. Man vil have arbejdskraft. Det er trist - og undrer mig at forældre ikke i højere grad kræver tid med deres børn. Det burde være indrettet så det var billigere at være mere sammen med børnene mens de er små...
SletTak for tiltroen :P Ja, nu håber jeg at der snart er tid til lidt krea til os selv. Har brugt meget tid på det seneste på julekort og et par julegaver til DK.
Kh. Mirjam
Sikke en fin engel og god idé med det lille guldbånd. Hvor er du altid kreativ og dejligt at se at Thore også har lyst til at være med! Kram
SvarSletTak, søde Kim! Ja, Thore er meget kreativ. Når jeg henter ham i børnehaven har han altid limet kasser til med glimmerlim og pyntet med pailetter og andet godt ;)
SletStort kram <3