tirsdag den 20. juli 2010

Færdigt arbejde og gaver til mig selv

Som tidligere nævnt har jeg for nyligt svunget penslen og malet tre møbler herhjemme gule. Og som lovet får i her resultatet at se...

Denne gule kommode bor på Thores værelse. Dukken i dukkevognen har jeg lavet på et af Lisbeths dukkekurser.

I køkkenet har vi fået denne kommode, som er god til alt det der ellers har en tendens til at ligge og rode. På den står nogle forskellige af de mange gamle dåser jeg gennem tiden har samlet på loppemarkeder og rundt omkring. Og ovenover hænger et ældre ikon, jeg havde med hjem fra min rejse til Indien for nogle år siden. Jeg har altid godt kunnet lide hindu-ikoner.



Endelig har vi også fået en lille trappestige fra Ikea, som er vældigt praktisk, når Thore selv skal vaske hænder. Den har udover den gule maling fået lidt tapet fra Retro Villa, som jeg besøgte i sidste uge sammen med Lisbeth. Hun og jeg er blevet veninder efter dukkekurset i sin tid. Vi hygger os rigtigt meget, når vi ses og deler mange tanker udover glæden ved de smukke ting.




Til slut skal i lige se den kjole jeg købte i sidste uge sammen med min veninde Kim i Malmö live. Jeg har øreringene på, som jeg vandt i Lissies fine give away. Jeg har fundet de gule og orange her siden og stoffet de ligger på er også nyt.






Ønsker jer alle en god aften! For mit vedkommende venter en forhåbentlig hyggelig grillaften :)

fredag den 16. juli 2010

Drømmebytte

Jeg har for nyligt modtaget min del af en byttehandel med Ulla, der havde udset sig et af mine stoffer. I bytte for et stort stykke af mit fik jeg en masse mindre stykker af nogle stoffer jeg er helt forelsket i.



 Ønsker en dejlig dag!

torsdag den 15. juli 2010

Jeg vil male dagen gul...

I dag har jeg endelig afsluttet et maleprojekt, som nu efterhånden har varet nogle dage. To kommoder og vores trappestige er blevet gule. Jeg er ret tilfreds med resultatet og viser ved lejlighed møblerne, når de er kommet på plads. Jeg diskuterede lidt med mig selv om nuancen, men endte med en frisk og kold "Peter Pedal"-gul efter at have gjort et fejlkøb med en gul maling, der blev for varm. Den blev så brugt som grunder i stedet. Kan godt lide detaljen med den lyseblå farve indeni skuffen.

Dagen i går blev som nævnt tidligere tilbragt i Malmö med en veninde. Det var en superhyggelig og længe planlagt tur. Jeg fik også købt lidt. Blandt andet blev det til en ny kamerataske udformet som et kassettebånd. Den bringer smilet og minderne frem hver gang jeg ser den. Jeg købte også en vintagekjole med orange blomster og lidt nyt kløverstof fra Deer Dot, som har butik i Malmö.

Til slut må jeg lige vise Jer nogle af de skønheder vi har besøg af i haven ligenu. Er virkelig vild med ærteblomster og synes det er skønt at de har forskellige farver.



Ønsker Jer en dejlig dag!

mandag den 12. juli 2010

Søndagsloppefund

Søndagen bød som sædvanligt på en lille loppetur, hvor jeg blandt andet fandt dette skønne juniordynebetræk.

 

Jeg fandt også disse to gamle håndklæder med børnemotiver.

Endelig fandt jeg også det nederste stof herunder, som er et lille pudebetræk. Det andet stof er købt på nettet.

I morgen skal jeg på en længe planlagt venindetur til Malmö, hvor der selvfølgelig også skal shoppes lidt. Er spændt på, hvad jeg finder...

Godnat herfra :)

søndag den 11. juli 2010

Mad Tea Party


Jeg var i går til picnic med Alice i Eventyrland-tema, som billederne vidner om. Jeg var udklædt som den røde dronning, som du kan se på det øverste venstre billede. Det var fantastisk hyggeligt og skønt at se alle de smukt udklædte mennesker - hvoraf flere er gode venner. Der blev spist fine kager og drukket cider og Asti i sommervarmen. Det var sjovt at se de forbipasserendes undren, når de kom ind i dette eventyrland i en ellers almindelig offentlig park.

Ønsker alle en dejlig søndag!

lørdag den 10. juli 2010

Sommer og sol


Herhjemme nyder vi sommerferien i fulde drag, hvorfor der ikke sker så meget på bloggen for tiden. Jeg kan dog ikke helt undvære at kigge forbi de blogs jeg følger og må forbi computeren ind imellem. Ferien blev indviet på ganske ekstravagant vis i fredags med champagne og sushi i forhaven efter at Thore var blevet puttet. Skønt! De mange dage med godt vejr har gjort at vi har tilbragt størstedelen af vores tid i haven.




Jeg har ændret lidt på bloggen og gjort den bredere med lidt hjælp fra Lisbeth. Tak for det!

Håber også at I nyder sommeren :)

torsdag den 1. juli 2010

Patchwork, første cykel og mere stof


Det går langsomt fremad med mit patchworkprojekt. Det er i øvrigt en skøn ting at man nemt lige kan have sådan et projekt med, når man benytter offentlig transport.

De sidste dage har jeg byttet og købt lidt mere stof:


Synes at det er ret sjovt at de to stoffer med valmuer i henholdsvis øverste og nederste højre hjørne er samme motiv i forskellige farver.


Er rigtigt glad for at have fundet stoffet med fuglene - det er lige mig med min forkærlighed for børnemotiver :)


Disse stoffer med børnemotiver har jeg byttet med Jenny.

Endelig skal I lige se Thore, da han fik sin første cykel i forgårs. Han stod mest og undrede sig over, hvad den mon var til, men syntes samtidig at det var vældigt spændende.


Hav en god dag!
 
Related Posts with Thumbnails